Hvad er Pervasive Communication?
Direkte oversat betyder ”pervasive” gennemtrængende. Teknologier kan være ”gennemtrængende” fordi de findes i alle typer produkter, og fordi de kan kommunikere med hinanden uden menneskers indblanding. Den mest almindelige oversættelse af pervasive communication er dog 'kommunikation i alt'; heraf netværkets navn KomIalT.
Digitale teknologier er nemlig ikke længere forbeholdt computere som den du sidder foran. Biler, telefoner og moderne huse er eksempler på produkter, hvor de digitale teknologier får større og større betydning.
Som følge af, at software og sensorer indbygges i produkter, bliver denne helhed af teknologier altså i stand til at kommunikere med hinanden.
Helheden af teknologier vil dermed automatisk kunne tilpasse sig den aktuelle situation i omgivelserne.
Eksempelvis vil indbyggede GPS teknologier i ambulancer kunne kommunikere med trafiksignaler, som dermed sikrer ambulancen grøn bølge.
Et af de væsentligste aspekter ved den allestedsnærværende og gennemtrængende kommunikation er altså, at kommunikationen mellem forskellige systemer – computernetværk, databaser, softwareløsninger, programmer – tager forbehold for bestemte situationer i konteksten.
Det kan være hvor en person befinder sig, hvad hun foretager sig, hvilken tidspunkt det er, osv.
Pervasive communication er et andet udtryk for ”Pervasive computing”. Ofte ser man i øvrigt ”pervasive” erstattet af enten ”ubiqui-tous” (allestedsnærværende) eller ”ambient” (omsluttende).
